.

Gæsteblogger nr 1: Det Skal Smage Af Noget

Den første gæsteblogger er søde Lise, som blogger på Det Skal Smage Af Noget, hvor hun skriver om sund og lækker mad.

Lises blog har de mest indbydende billeder og dejligt anderledes opskrifter – og selvom jeg ikke er på kur, så bliver hendes opskrifter ofte afprøvet herhjemme med stor succes. Lise har samlet nogle gode fif til, hvordan man kan smide nogle af de overflødige kilo oven på en graviditet, samtidigt med at man får alle de nødvendige næringsstoffer, som man især har brug for, mens man ammer :)

Mens Lisbeth & Co nyder en velfortjent ferie, er jeg blevet tilbudt at fylde et lille indlæg som gæsteblogger. Jeg hedder Lise og blogger på www.detskalsmageafnoget.blogspot.com om sund mad, der smager godt og som samtidig giver vægttab. Hvis jeg bare selv tidligere havde vidst, at alt dette kunne kombineres, så havde meget været nemmere – særligt da jeg var nybagt mor og gerne ville af med graviditetskiloene.

Her er mine råd til dig, som gerne vil af med de ekstra kilo, som graviditeten har efterladt, men på en måde som er skånsom og som gør, at du har energi til at amme og være der for dit barn .

• Min allerstørste kæphest er ¨drop alt der hedder lynkure, pulverkure eller kure, der udelukker nogle fødevarer¨. Er du nybagt mor, har din krop skabt et lille nyt væsen og du fortjener så meget mere respekt, omsorg og den rigtige energi. Omvendt nytter det heller ikke at fylde sig med junkfood og hurtige løsninger, for det giver dig heller ikke overskud til den krævende opgave, det er at passe en lille baby.
• Du er oppe mod hårde odds. Når du ikke får din nattesøvn, kræver kroppen energi på anden vis – ofte i form af stor lyst til mad med masser af fedt og sukker. Så meget desto mere vigtigt er det, at du får en ordentlig kost og ikke tomme kalorier fra kiks, kager og slik. Prøv at kigge i kategorien med snacks på bloggen med ideer, der giver dig energi, men også stiller sulten og den søde tand

På bloggen har jeg som udgangspunkt 1400 kalorier dagligt. Hvis du ammer er dette daglige kalorieindtag lidt for lavt sat – du forbrænder nemlig ca 400-500 kalorier ved at amme. Men pas på med bare at spise løs, for så meget er det ikke i betragtning af, at du oftest bevæger dig mindre. De fedtdepoter, som er blevet opbyggede under graviditeten, er fra naturens side beregnede til amning, så der er ingen grund til, at du spiser mere end normalt.

• En hjælp kan være, at du beregner dit vedligeholdesniveau – altså der, hvor du hverken tager på eller taber dig. Dette niveau afhænger af din vægt, alder og dit aktivitetsniveau. Det kan beregnes gratis på f.eks www.madlog.dk. Hvis du ligger omkring dette niveau, vil du kaloriemæssigt være i underskud pga af amningen og du vil skånsomt tabe den vægt, du har taget på.

• Mine opskrifter på bloggen er som oftest sammensat efter de officielle retningslinier for fordelingen mellem fedt, protein og kulhydrat ved vægttab. Det er muligt, at du som ammende skal have en anelse mere fedt og mindre protein, men det er ret svært at ramme præcist – Så jeg mener ikke, at det er problematisk at bruge opskrifterne som rettesnor. Jeg kan i hvert fald varmt anbefale, at man sørger for at få en god balance – det giver mere mæthed, stabilt blodsukker, større overskud og mindre lyst til søde sager.

• Prøv at lave en ugentlig madplan og køb stort ind en gang om ugen uden småfolk – sørg for også at tænke snacks/mellemmåltider godt i gennem og køb også ind til dem. Ikke bare grøntsagstænger, men mellemmåltider som også er sammensatte af fedt, protein og kulhydrat.

• Meget aktiv motion er ikke sjovt, så længe der ammes, og brysterne er ved at sprænges af mælk, men gåture med barnevognen er rigtigt fint og yoga/pilates/smidighed/styrketræning kan sagtens gøres hjemme f.eks 15 min hver dag. Bare små øvelser kan gøre en stor forskel – lidt hver dag er så meget bedre end ingenting.

• I det hele taget så vil de små justeringer give gode resultater – bare hold ved og hav lidt længere tidshorisont. Og husk ikke to børn eller to fødsler er ens – så pas på med at sammenligne dig med andre.

Den smukkeste og lækreste dåbskage

Til en barnedåb hører sig også en flot og velsmagende dåbskage (eller er det mon kun i Jylland, man gør den slags?) – og da Trutten i sin tid skulle døbes, fik jeg en sød og dygtig pige fra Amager til at stå for dåbskagen – og den var en kæmpe succes.

Derfor tog jeg naturligvis også kontakt til hende denne gang – og fik hende til at lave kagen, så den passede til bordkort, servietter og tallerkener – og hun ramte det simpelthen bare SÅ fint! Det fremgår vist ikke så tydeligt af billederne, men den var duppet med guldpulver, og så snoede grenene sig hen over kagen overstrøet med de fineste kirsebærblomster.

Selve kagen var lavet af rabarbermousse, lys chokolademousse samt mørke bunde som mest af alt mindede om en god svampet brownie – intet mindre end en helt fantastisk kombination!

Der var så meget af kagen tilbage, at der nu er puttet et kæmpe stykke i fryseren, som kan blive spist til Fidusens 1 års fødselsdag – i bedste bryllupskagestil :D

Lækkert graviditetstøj på udsalg online hos ASOS

ASOS har startet deres udsalg, og der er masser af farlige fristelser, som lokker derinde.
Selvom jeg ikke længere selv har brug for det, så har jeg kigget på deres afdeling for graviditetstøj og ventetøj og har her fundet mine favoritter, hvor der både er hverdagstøj samt kjoler til de finere fester.

1. Skønne løse bukser i det mest fantastiske print. De minder mig lidt om disse fra Zara (som ikke er til gravide) – som pt. florerer rundt blandt modebloggere. Bukserne er perfekte til en lun sommerdag og ser noget så behagelige ud. Sat ned fra £32 til £24 - find dem lige her.

2. En skøn hvid kjole med fine blondedetaljer. Jeg synes både, den kan bruges til hverdag men bestemt også til de mere fine anledninger. Sat ned fra £185 til £135 – find den lige her.

3. Jeg elsker printet på denne ærmeløse sag – og så er jeg vild med kombinationen af en skjorte og en tunika. Den er sat ned fra £35 til £28, og du finder den her.

4. Igen et skønt print – og så har jeg en svaghed for de asymmetriske kjoler, som også Topshop har lavet mange fine udgaver af. Sat ned fra £55 til £22 – find den her.

5. Skønt denim kjole i et SÅ fint 50′er snit, hvor den gravide mave virkelig kan komme til sin ret. Den er sat ned fra £45 til £27, og du finder den lige her.

6. Enkelt design, som bare fungerer! – striberne er fine til en stor, flot mave – og den er både dejlig sommerlig men samtidigt også passende til jobbet, hvis man smider en blazer eller cardigan over. Den er sat ned fra £30 til £24, og du finder den her.

7. Jeg faldt virkelig for printet på denne kjole og tænker, at det er én af de kjoler, som man bare hiver frem igen og igen, når man står foran klædeskabet og er lidt idéforladt. Sat ned fra £61 til £24 – find den her :)

8. Jeg ELSKER disse shorts – faktisk, så minder de mig ret meget om dem fra Malene Birger, som jeg netop har udvalgt blandt mine udsalgsfavoritter. De er sat ned fra £52 til £31 og kan findes lige her :)

9. Godt nok ikke en hverdagskjole – men der skal jo også være plads til fest og farver, selvom man er gravid ;) Sat ned fra £150 til £75 og kan findes her.

10. Endnu en festkjole – helt enkelt og sort – ikke så meget pjat dér – det virker ganske enkelt hver gang. Den er nedsat fra £95 til £71 og er lige her.

11. Hvis dette ikke var en graviditetsudgave, så havde jeg købt den. Jeg elsker farven, det fine materiale og ikke mindst de fine udskæringer – og så er den dejlig billig. Nedsat fra £35 til £17 – den finder du her.

12. Fin, hvid sommerkjole i et romantisk look – den passer både til jobbet, en tur ud i solen eller til fest en lun sommeraften. Nedsat fra £85 til £52 – find den her.

13. Endnu en festkjole – denne er i den mest fantastiske farve og har et snit, som fremhæver de ting, der skal fremhæves – og nedtoner det, man gerne vil gemme ;) – den er sat ned fra £87 til £52, og du kan købe den her.

Obs. Links i dette indlæg er reklamelinks, hvor jeg får en mindre procentdel af et eventuelt køb genereret via linket.
Det koster dig ikke noget, og såfremt du ikke ønsker dette, står det dig naturligvis frit for at google dig frem til et direkte link i stedet.
Selve indholdet i dette blogindlæg er ikke købt eller betalt af en sponsor – det er stadigt et udtryk for min egen, selvstændige mening.

Du er sød musik…

Og du er violin
du smiler i søvne og gør natten fin
Og blander din snorken med måneskin
finder mit bryst og putter dig derind

Du i sangene jeg synger
Du i tonerne der strømmer
Du i drømmene jeg drømmer
Du sød musik

Du er ro og stille fred
Du er min store kærlighed
Du så meget mere end nogen aner

Intet i verden er som før
Mange flere farver og meget større
Ligesom sød musik

Vores fantastisk smukke lillesøster kom til verden onsdag morgen mindre end 3 timer efter den første ve.
Hun havde fart på – men vi havde også ventet med spænding på hende :)

Hun passer perfekt ind i vores lille familie, og det føles præcist som om, hun altid har været her – det er bestemt hér, hun hører til!

Trutten er stolt og glad – og vores kærlighed til ham føles nu endnu større – selvom man næsten ikke troede, det kunne være muligt.
Så som min mor allerede havde forsikret mig om, så deles ens kærlighed ikke, når man får et barn mere – den fordobles.

Graviditetstøj på udsalg

ASOS kører nu med sidste runde af deres udsalg, og der er virkelig nogle gode kup at gøre, når det kommer til graviditetstøj.

Jeg er efterhånden så tæt på min termin, at jeg hellere vil gemme pengene til almindeligt tøj, jeg kan hoppe i, når Fidusen er ekstern fremfor intern, men ellers er dette mine favoritter fra deres udsalg.

I det hele taget er dét med graviditetstøj noget af en balancegang. På den ene side, så vil jeg stadigt gerne føle mig fiks og fin, selvom jeg er gravid – men på den anden side, så orker jeg heller ikke at bruge alt for mange penge på noget tøj, som man (heldigvis) kun har brug for i en kortere periode.
Netop derfor, er det også en god idé at købe graviditetstøj på udsalg, da man derved kan få tøj, der er specielt syet til en gravid krop, men man samtidigt undgår at bruge en mindre formue på det.

Du kan se hele samlingen af deres graviditetstøj på udsalg lige her.



Stribet tunika fra French Connection -.- Pailletkjole fra French Connection -.- Strikket colour block kjole fra mama·licious -.- Twistet kjole med print

Top med pailletter og draperinger fra French Connection -.- Grå maxikjole -.- Blå/Hvidstribet kjole fra mama·licious -.- Twistet top med draperinger

Obs. Dette indlæg indeholder sponsorlinks, hvor jeg får en mindre procentdel af et eventuelt køb genereret via linket.
Det koster dig ikke noget, og såfremt du ikke ønsker dette, står det dig naturligvis frit for at google dig frem til et direkte link i stedet.
Selve indholdet i dette blogindlæg er ikke købt eller betalt af en sponsor – det er stadigt et udtryk for min egen, selvstændige mening.

Gravide Natalie Portman til Oscaruddelingen

Smukke, smukke Natalie Portman var til Oscaruddelingen trukket i en fantastisk lilla kjole fra Rodarte.

Hun har tilsyneladende ikke givet en præcis dato for terminen andet end “sen forår/tidlig sommer” – så hun må jo nok være omkring 6 måneder henne – og hvor bærer hun da graviditeten flot!

Billedkilde: Celebrity Smack!

3D graviditetsscanning hos Ultralydklinikken for gravide

scanning

‘Det der med, at der er en baby i min mave, det er ikke rigtig noget, Trutten som sådan kan forholde sig til.
Han er helt vild med små babyer og aer lystigt løs, når nogle af forældrene i vuggestuen tager små søskende med derhen – men hvis nogen nævner for ham, at der er en baby i mors mave, så ryster han bare på hovedet og udbryder grinende eeeeej – som om det da var den mest tossede idé nogensinde. Man forstår ham jo som sådan godt – for det ER jo ret abstrakt, at der befinder sig et lille levende væsen derinde.

For et par uger siden, tilbød Lillian Skibsted – indehaver af Ultralydklinikken for gravide mig en 3D scanning, så vi kunne få et lille kig ind til Fidusen og se, hvad hun mon er for en lille størrelse.

Ultralydklinikken har fantastiske åbningstider – de har nemlig åbent, når man har fået fri fra arbejde – så vi fik en scanning en aften inden Truttens sengetid.

Lillian er speciallæge i gynækologi og obsterik og arbejder som overlæge med diagnostik af fostrets sygdomme. Det lyder meget fint – og det er det sådan set også – pointen er nemlig, at både Lillian samt alle de andre ansatte, der udføre scanninger på Ultralydklinikken, er uddannede læger som til hverdag arbejder med at scanne fostre. De har en enkelt jordemoder ansat, som har taget en specialuddannelse iobstetrisk ultralydscanning i Holland.

Dét, at det er uddannede læger, som dagligt arbejder med at scanne gravide, gør at man kan være sikker på, der er et højt fagligt niveau – og man undgår at gå derfra med en falsk sikkerhedsfølelse – netop fordi de helt rutinemæssigt tjekker, om alt er i orden – også selvom du egentlig bare kom for at få at vide, om det er en lille dreng eller pige, du venter dig.

Vi var naturligvis rigtig spændte på at se, hvordan Fidusen ser ud, men det var endnu bedre for mig at få bekræftet, at hun har det godt, at der er nok fostervand, at der ikke er synlige misdannelser – det giver bare en større ro.

Men altså; tilbage til selve scanningen. Eller – forsøg på scanningen. Fidusen var nemlig ikke særlig samarbejdsvenlig – faktisk havde hun fint puttet sig med både knæ og hænder op foran ansigtet, så det var helt umuligt at komme til at kigge på hende.

Lillian prøvede alle de tricks, hun overhovedet kunne komme i tanke om – jeg nærmest hoppede og stod på hovedet for at ryste Fidusen ud af sin hyggeputning, men det hjalp ikke.

Vi måtte derfor gå derfra med uforrettet sag og en ny tid den kommende uge. Ultralydklinikken garanterer nemlig, at du får nogle fine billeder ud af en 3D scanning, så hvis det ikke lykkes i første forsøg, så får du selvfølgelig en ny tid ganske gratis.

Den kommende uge havde Fidusen heldigvis holdt fest i maven og lå nu helt anderledes – så pludselig tonede det fineste lille ansigt frem på skærmen – dér var hun jo, hende vi går og venter spændt på.

Det var en kæmpe oplevelse at se hendes ansigt i profil – at se hvordan hun lå og hyggede sig – bevægede arme og ben, og Trutten fangede lynhurtigt, at det var “baby – baby pige” mens han ivrigt pegede og jublede.

Det var enormt rart for alle 3 medlemmer af vores lille familie at få sat ansigt på det væsen, der snart kommer til at være en del af vores familie.

For Trutten blev det lidt nemmere at forholde sig til, at der altså ER en baby inde i min mave – og for min kæreste og jeg blev det hele pludselig noget mere virkeligt, når vi nu ved, at hun har den sødeste lille næse, at hun tilsyneladende godt kan lide at ligge og putte sig med både knæ og hænder oppe ved ansigtet, og at hun har både 10 fingre og tæer.

Hvis du selv har lyst til at få en 3D scanning (eller en kønsscanning for den sags skyld) så kan jeg varmt anbefale dig Ultralydklinikken. Hvis det ikke passer dig af tidsmæssige eller geografiske årsager, så bør du undersøge, hvilken uddannelse scanningspersonalet har, før du bestiller en tid. Du kan nemlig sagtens risikere, at det er helt uudannet personale, der foretager scanningerne – og jeg har desværre hørt om flere tilfælde, hvor de både har sat en skræk i livet på en gravid helt uden grund, men også endnu værre; at de har overset nogle helt åbenlyse komplikationer, så den gravide er gået hjem med en falsk tryghedsfølelse.

Har du tidligere fået en 3D scanning – og synes du, at det er penge lige ud af vinduet, eller var det alle pengene værd?


Jeg har fået selve scanningen gratis men har derudover intet modtaget for at skrive denne anmeldelse.

Graviditetsvenlige hårprodukter fra Billigvoks.dk

billigvoksdk

Inden jul modtog jeg en pakke med en masse lækre hårprodukter fra Billigvoks.dk, som jeg nu har fået brugt et godt stykke tid og derfor kan komme med en anmeldelse af.

Deres produktansvarlige havde udvalgt produkterne til mig specielt med henblik på min hårtype – og så naturligvis med hensyn til at jeg er gravid.

Som den PR ansvarlige skrev til mig, så er deres produktansvarlige selv gravid (og for nu at citere ham :D ) “og øhm… i mangel på bedre ord; helsefreak” :D – så hun har været meget omhyggelig med at udvælge produkter, der ikke indeholder parabener og kun har sparsom parfumering.

Under min sidste graviditet brugte jeg mine normale hårprodukter, fordi jeg simpelthen ikke kunne finde et parabenefrit alternativ, som også passede godt på mit hår – så jeg har været rigtig spændt på at få afprøvet disse produkter.

Jeg modtog først og fremmest Rusk Sensories Full Shampoo og Full Conditioner – og jeg har simpelthen været SÅ glad for begge dele, og meget positivt overrasket over, hvor lækkert mit hår bliver af at bruge dem.

Shampooen er virkelig drøj i brug – og det har jeg lige skullet vænne mig til, men begge dele er uden tvivl noget, jeg også gerne vil bruge, når graviditeten og amningen er overstået – det er virkelig et værdigt alternativ til mine sædvanlige Redken produkter.

Begge dele er specielt til fint hår – og især balsamen er god, fordi den ikke får mit hår til at klaske sammen, som jeg ellers ofte oplever.

Derudover fik jeg Cutrin Sensitivism Finish It Hairspray – ikke alene er det en parabenefri hårlak, den indeholder heller ikke parfume eller farvestoffer og er derfor særdeles allergivenlig.

Jeg bruger normalt en rigtig mormor-lak- nemlig Elnett, og jeg har i en del år været særdeles trofast mod den, hvorfor jeg også har været ret skeptisk over at skifte til et andet mærke.

Curtin spray’en gør sit job- og den gør det sådan set rigtig fint. Den klistrer ikke for meget, tørrer hurtigt og holder godt på håret uden at gøre det helt stift  -men altså; den er jo ikke Elnett – og den har ikke Mormorduften, som Elnett har :D

Nej; jeg synes helt sikkert, at den er et værdigt alternativ, nu mens jeg er gravid og bagefter skal amme, og jeg uden tvivl også til at købe flere af dem så længe det show står på – men når det en gang er overstået, så skifter jeg altså tilbage til min mormor-lak igen ;)
Jeg fik også en Cutrin Sensitivism Styling Mousse, som er varmebeskyttende – den har jeg dog ikke så meget at sige om – hverken positivt eller negativt, da jeg aldrig har været så god til det med Mousse – i min verden, er det mere noget, der skal have chokoladesmag og skal kunne spises :D

Derudover fik jeg et parabenefrit alternativ til min Tigi Sexed Up Body Building Tonic – som er en teksturspray, der giver mit hår voloumen sammen med et dejlig rodet look.

Denne spray hedder Goldwell Dualsenses Ultra Volume Leave In Boost Spray og er en slags saltvandsspray, som giver mit hår rigtig god fylde – uden at den gør håret klistret eller tungt.
Den er jeg virkelig glad for og bruger den flittigt – så den har nok stort set erstattet min tidligere spray helt permanent.

Sidst men ikke mindst fik jeg en OSiS Dust it (som altså kun koster 59 kr. hos billigvoks.dk) – verdens bedste hårpudder, som simpelthen ikke kan roses nok – samt en OSiS Shine Duster. Ingen af delene er dog parabenefri, men jeg bruger heldigvis også meget små mængder af det.

Sidstnævnte er et forholdsvis nyt produkt, som stort set er det omvendte af Dust it; i stedet for fylde giver den glans – og håret får ikke det matte, ru look, man ellers får af Dust It.

Jeg er ikke helt blevet fortrolig med Shine Duster endnu – så hvis du har nogle tips til brugen af det, så modtager jeg MEGET gerne.

Alt i alt er jeg virkelig overrasket over og glad for produkterne.
Jeg har nok været lidt fordomsfuld og troede ærlig talt ikke, at det var muligt at finde nogle lækre hårprodukter, som samtidigt også var parabenefri.

Alle produkterne er som sagt fra Billigvoks.dk – og jeg er helt sikker på, at de gerne vil hjælpe med at finde de helt rigtige produkter til netop din hårtype, hvis du bare sender dem en mail :)

Jeg har modtaget alle de omtalte produkter gratis af Billigvoks.dk, men derudover har jeg intet fået for at skrive dette indlæg.

Back in stock; smuk graviditetskjole fra Topshop

topshopmaternitycollage

Denne kjole købte jeg i starten af min graviditet – altså allerede inden, jeg overhovedet havde behov for at gå i graviditetstøj.

Jeg kunne bare huske fra min første graviditet, at jeg manglede noget tætsiddende, smukt tøj – som kunne fremhæve de gode sider ved en gravid mave – og som var forholdsvist plain, så man ikke blev træt af det.

Den er som sagt forholdsvis enkel at se på – men alligevel har den nogle fine detaljer – som de smukke draperinger og ryggen med elastikken på.
Jeg bruger den rigtig meget – se fx her eller her – og den er dejlig nem at dresse op eller ned med forskelligt tilbehør.

Nå men i hvert fald, så har Topshop pludselig fået den tilbage på deres hjemmeside, du kan finde den lige her, – den koster ca. 350 kr. – og jeg kan varmt anbefale den.
Jeg har taget den i min almindelige størrelse, men hvis du er i tvivl, så gå en enkelt størrelse op – den er nemlig meget tætsiddende :)

Billedkilde: Topshop

Graviditetskjoler til julefrokostsæsonen

asosmaternity

Julefrokostsæsonen bliver vel egentlig skudt i gang til J-dag – fra den dag, er det ikke længere sikkert at færdes ude i nattelivet, da alle de tosser, som normalt ikke kommer ud og får luftet danseskoene, pludselig bliver sluppet løs med rigelige mængder sjusser og shots.

Selvom man er gravid, kan man jo godt deltage i festlighederne (i hvert fald for en stund -jeg må indrømme, at når folks brandert når et vist punkt, så får jeg svært ved holde fast i den festlige stemning og finde det høflige smil frem – og så takker jeg af og smutter halv-tidligt hjem), og derfor har man også brug for et par fine kjoler til den kommende måneds tid.

ASOS har lige nu fri levering til hele verden, så det var nærliggende at kigge hos dem for nogle gode bud på kjoler til julefrokosterne.

Jeg er mest vild med de kjoler, der sidder tæt til – så andre kan se, at man er gravid – og at man altså ikke bare har taget et par ekstra runder ved buffetbordet.
Jeg syens hurtigt, man kan komme til at se helt uformelig ud, hvis man tager en løstsiddende kjole på, når man har en stor, gravid mave.

Øverste række fra venstre: Leopardkjole til £30, Pailletkjole til £65, Kjole med grafisk print til £30

Nederste række fra venstre: Sort bodycon kjole til £20, Silkekjole med perleapplikationer til £160, Sort blondekjole til £40

Umiddelbart er jeg mest vild med leopardkjolen, blondekjolen og den sorte bodycon – sidstnævnte skal naturligvis dresses op med nogle lækre accessories. Hvis jeg skulle til et større og mere fint arrangement, kunne jeg nok godt finde på at bruge de ekstra penge på silkekjolen – men i min verden er det bare meget at spendere på noget, man kun kan passe i en forholdsvis kort periode.

Billedkilde: ASOS – tilpasset og redigeret af mig.