.

Rützou Modeshow AW 2012

I onsdags skulle jeg til Rützous show, som blev afholdt i Den Grå Hal på Christiania.

Jeg havde en dinner date med en smuk dame først, og vi besluttede os meget praktisk for at spise på Spiseloppen, som ligger lige ved siden af.

Jeg er jo ikke en vaskeægte københavnersnude men en tilflytter fra det mørke Jylland, hvor man er en smule forskrækket for nogle af de farlige ting, der findes her i København :P , så Christiania ved aftentid er ærlig talt ikke dét, jeg har gjort mig allermest i.
Jeg troede dog, at jeg var godt dækket ind, når jeg var i selskab med Louise, som er hip, trendy og er vokset op lige uden for København – det viste sig dog hurtigt, at jeg havde taget gruelig fejl :D

Vi foer fuldstændigt vild og vaklede op og ned af Pusherstreet i tårnhøje stiletter og alt for lidt tøj – men til sidst fandt vi dog både restauranten og dermed også lokationen for Rützous modeshow, som lå lige ved siden af.

Rützou er én af mine danske favoritdesignere, så jeg var beæret og lykkelig over at få mulighed for at opleve hendes show – og hun skuffede mig på ingen måde!

Det siger næsten sig selv, at det var mørke, dunkle omgivelser, der dannede rammer om showet, så tøjet til gengæld virkelig kom i centrum. Derudover var det ret sjovt at se ud over publikum, for det var ret tydeligt, at flere af de lokale christianitter havde fået adgang – og de stod i skærende kontrast til det sædvanlige publikum til sådan et show ;)

Rützou bød på pæne prints, smukke silkestoffer og dragende draperinger i en farveskala som spændte helt fra den klassiske sorte til den helt rigtige knaldrøde, støvet grøn, brændt orange og ikke mindst den smukkeste pudder/adæmpede koral (som ledte mine tanker hen på Stine Goyas SS/10 kollektion).

Faktisk blev jeg overrasket over, hvor farverig kollektionen er, taget i betragtning at det dels er en dansk designer og dels at det er en vinterkollektion.

Statementhalskæder var der mange af – og flere af dem var særdeles Lanvin’ish med smukke blomster på, så de faldt i god jord hos undertegnede – og så var der fine læderkvaste, som fik mig til at tænke på Fie og hendes frøken Nodellia.

Derudover var der de klassiske og karakteristiske silkekjoler med fine snit og diskret print, som er geniale både til hverdag med en enkelt jakke til – og til aftenbrug hvor de kan peppes op med et par stiletter og en lækker halskæde.

Der er enormt mange items fra kollektionen, som jeg har lyst til at putte i mit klædeskab og hive frem både til hverdag og fest; silkekjoler, bluser og frakker. Der var også ting, der var så helt utroligt smukke, at jeg gerne ville eje dem blot for at kigge på dem hver eneste dag (som enkelte af mine Marc Jacobs sko – ehrm) selvom det ikke er noget, jeg på nogen måde kan passe ind i min stil.

Jeg runder af med en video af afslutningen på showet, så du har mulighed for at fornemme stemningen – jeg får altid helt gåsehud under afslutningen, hvor alle modellerne kommer ind på scenen for at hylde designeren – så det bliver også dét, jeg deler med dig :)
Jeg vil dog lige tilføje, at mit videokamera simpelthen ikke kunne fange den smukke røde farve på kjolerne – så de fremstår desværre som om, de er hot pink i stedet.

Kan Stiletter Være Kunst?

Disse stiletter fra Nicholas Kirkwood er intet mindre end et lille kunstværk i sig selv – i hvert fald hvis du spørger mig. Min kæreste er vist ikke helt af samme mening ;)

Jeg husker stadigt, at søde Ditte viste dem for et par år siden – det var kærlighed ved første blik, og mit hjerte bankede en lille smule hurtigere ved synet af den skulpturelle hæl med de fine glimtende sten kombineret med den helt perfekte snude (ikke for spids, ikke for rund – men helt perfekt).

Jeg faldt tilfældigt over dem den anden aften på Trendsales til en overordentlig god pris, så jeg skyndte mig at slå til, og de skulle meget gerne ankomme i morgen, så jeg evt. kan nå at lufte dem lidt under modeugen.

Jeg havde også udset mig den mest vidunderlige kjole fra Lanvin i fed sort silke, som ville være en helt perfekt makker til disse stiletter (det kræver de jo, det siger sig selv), men pga. særdeles uheldige omstændigheder blev den snuppet lige for næsen af mig tidligere på Ebay – æv æv æv!

Du kan se Nicholas Kirkwoods nye kollektion lige her – nogle af dem er lidt for ekstreme til min noget konservative smag, men jeg er fuld af respekt og forundring for hans utrolige designs.

Billedkilde: Sælgers billeder – samt Velvet Snow

Når Tingene Ikke Helt Går Som Planlagt…

20120128-003921.jpg

Her til aften skulle jeg på date med min flotte kæreste.
Vi skulle spise lækker mad på en restaurant anbefalet i Michelinguiden, drikke rødvin, tale sammen og kigge hinanden dybt i øjnene.

Mormor var hyret som babysitter, og som en ekstra sikkerhedsforanstaltning var bordet først bestilt til kl 21 så vi selv kunne putte børnene.
Så kunne det jo ikke gå galt…

Men i vores omhyggelige planlægning havde vi ikke taget højde for en meget viljefast ung dame på snart 10 måneder – vores smukke Fidus.

Hun mente tilsyneladende ikke, at hendes Mor burde befinde sig noget som helst sted, der var mere end 10 skridt væk fra hende – og Mormor så sig derfor nødsaget til at ringe os hjem lige midt i hovedretten – præcist 47 minutter efter vores ankomst.

Mormor har selv 4 børn og er ikke just typen, der lader sig slå ud af lidt babygråd, så vi var godt klar over, at den var gal.

Vi fik derfor sat vores søde tjener ind i situationen, og hun fremtryllede straks to desserter, som vi skovlede i os, mens hun hentede regningen.

Resten af vinen fik vi med hjem – og heldigvis lå restauranten kun et par hundrede meter fra vores lejlighed.
Så jeg smed stiletterne og løb hjem i strømpefødder, mens min kæreste halsede bagefter med en halv flaske vin i inderlommen – og så håbede vi begge på, at vi ikke stødte ind i nogen, vi kendte ;)

Fidusen; ja hun blev overordentlig glad for at se sin mor. Hun var hverken sulten eller syg – hun ville tilsyneladende bare endnu en gang slå fast, hvem det er, der bestemmer her i hjemmet!
I hvert fald brugte hun resten af aftenen på at charme os alle tre, mens vi sad og delte resten af rødvinen…
Mit outfit, ja det ser du de sørgelige rester af, men jeg var fin, så længe det varede ;)

Kjole: Rützou -.- Stiletter: Marc by Marc Jacobs -.- Clutch: Balenciaga

20120128-010807.jpg

Venindetid

20120124-225804.jpg

I lørdags mødtes jeg med 3 veninder for at spise brunch på LêLê på Vesterbro, hvor vi havde købt et fint Downtowntilbud i december. I bedste SATC stil mødes jeg ofte med netop disse veninder for at brunche, og når man går hjemme på barsel er det simpelthen fantastisk at komme lidt ud blandt voksne mennesker og kunne spise god mad, mens man uforstyrret får en dosis venindehygge.

Jeg havde iført mig hele to af mine lagersalgskup fra by Malene Birger – både en tanktop samt mine fine silkeshorts. Jeg synes, det fungerede rigtig godt med et mix af en casual tanktop sammen med de fine shorts og en blazer med opsmøgede ærmer.

Brunchen på LêLê kan så absolut anbefales. Der er et perfekt mix mellem vietnamesiske specialiteter og de helt traditionelle ting i en brunchbuffet – og så er der et overdådigt dessertbord med bl.a. en chokoladefontæne og skumfiduser samt frugt på spyd, som man kan dyppe deri – ammenam!

Vi har efterhånden været rundt på en del af de forskellige steder i København og omegn, som tilbyder brunch – og vi har hver vores favoritter, fordi det også er forskellige ting, vi sætter pris på. Fx er det noget nær livsnødvendigt for mig med pølser, æg og ikke mindst pandekager – mens alt det der med salat og grøntsager absolut ikke finder vej til min tallerken :D

Hvilke ting udgør en god brunch for dig? – og har du et godt bud på, hvor vores næste brunchtur skal gå hen?
Jeg syndes nemlig efterhånden ikke, der er så mange oplagte muligheder tilbage…

20% Rabatkode til My Wardrobe

Hos My Wardrobe findes der lige nu en rabatkode, som giver yderligere 20% rabat på alle deres udsalgsvarer.

Jeg har længe haft et godt øje til alle tingene, jeg her har udvalgt, og det ville være oplagt at slå til nu, hvor der pludselig er endnu  mere at spare.

Jeg er især vild med clutchen fra Marc by Marc Jacobs (i den skønneste farve, der ville gå perfekt til alt mit sorte tøj), strikken fra Sonia by Sonia Rykiel (som Fie har på lige her), den sorte skjorte fra Acne, som passer perfekt ind i min basisgarderobe samt de to grå t-shirts fra James Perse, som jeg allerede har i andre farver og elsker pga den lækre kvalitet.

Koden udløber ved midnat i aften, så du skal være hurtig. For at få de 20% rabat på udsalgsvarerne, skal du blot indtaste koden: SALEEXTRA når du tjekker ud :)

Du finder deres kategori med udsalgsvarer her.

1. Marc by Marc Jacobs Silkebluse -.- 2. Silkebluse fra 3.1 Philip Lim -.- 3. Draperet Bluse fra Helmut Lang -.- 4. Marc by Marc Jacobs Clutch -.- 5. Melrose stiletter fra Acne -.- 6. Lys Grå T-shirt fra James Perse -.- 7. Mørk Grå T-shirt fra James Perse -.- 8. Stribet Sweater fra Sonia by Sonia Rykiel -.- 9. Skjorte fra Acne -.- 10. Draperet kjole fra 3.1 Philip Lim

Obs. Links i dette indlæg er reklamelinks, hvor jeg får en mindre procentdel af et eventuelt køb genereret via linket.
Det koster dig ikke noget, og såfremt du ikke ønsker dette, står det dig naturligvis frit for at google dig frem til et direkte link i stedet.
Selve indholdet i dette blogindlæg er ikke købt eller betalt af en sponsor – det er stadigt et udtryk for min egen, selvstændige mening.

50% rabat på Malene Birger og Lidt Udsalgstips

Malene Birger er én af de netbutikker, som altid har et stort udvalg under udsalget, og som ikke er nærrig med procenterne, hvis man har is i maven til at vente, til man er et stykke inde i udsalgsperioden.

Nu har de netop sat varerne ned med hele 50%, så nu begynder man for alvor at kunne gøre et par kup blandt de mange fine sager.

Jeg har her udvalgt nogle af mine udsalgsfavoritter, og fælles for dem alle (med undtagelsen af dem smukke taske med fjer) er at de er utroligt klassiske og derfor vil være langtidsholdbare elementer i min garderobe.

Jeg kan også godt se på mine valg, at jeg efterhånden er ved at forberede mig på et liv uden for min barselsbobbel og specialeskrivning ;)

Generelt har jeg efterhånden lært, at jeg under udsalg kun bør gå efter lækkert basistøj i en klassisk stil lavet af lækre materialer.

Så selvom et af sæsonens IT-items pludselig er sat ned, så prøver jeg virkelig at styre mig, fordi de mere sæsonprægede items ofte ikke holder ret længe i min garderobe.

Du kommer direkte til Malene Birgers udsalgskategori lige her.

I aften offentliggør jeg de to heldige vindere af H&Ms Conscious Collection Newborn ;)

Obs. Links i dette indlæg er reklamelinks, hvor jeg får en mindre procentdel af et eventuelt køb genereret via linket.
Det koster dig ikke noget, og såfremt du ikke ønsker dette, står det dig naturligvis frit for at google dig frem til et direkte link i stedet.
Selve indholdet i dette blogindlæg er ikke købt eller betalt af en sponsor – det er stadigt et udtryk for min egen, selvstændige mening.

Sidste Afsnit i Føljetonen om en ny Frakke

Hele vinteren har jeg været på jagt efter den perfekte vinterfrakke – og jeg havde endda også fået en frakke fra Vanessa Bruno Athé, som desværre slet ikke sad så smukt på mig, som jeg havde håbet.

En af mine søde læsere tippede mig efterfølgende om denne frakke, Drizia fra Baum und Pferdgarten.

Jeg forelskede mig hovedkuls i den pga. det klassiske look, som dog alligevel brydes af bæltet, der tilføjer en smule humor uden at dominere alt for meget. Den var dog lige i overkanten rent prismæssigt, så den røg på min udsalgsønskeseddel, og sørme om ikke Boozt pludselig havde mærket den ned med 40%, så den kom ned i et overskueligt prisleje.

Det pudsige er, at min søster har fået præcist den samme frakke i julegave af sin kæreste – og vi deler normalt slet ikke garderobe (med undtagelse af den skønneste skuldertaske fra Marc Jacobs, som vi begge har haft i en del år efterhånden).

Frakken er præcist så vidunderlig, som jeg havde håbet på – og den passer perfekt – både til mig og min stil ;)
Jeg skal nok poste et billede af den på, så snart vejret tillader den slags igen – for den er meget smukkere i virkeligheden end på produktbilledet.

Mine Favoritaccessories til Hånden

Her er 5 af mine favoritaccessories lige for tiden.

Jeg har endelig genvundet glæden ved at bruge fine neglelakker – under min graviditet brugte jeg det slet ikke, og det er vist først nu, at jeg har tid og overskud til den slags igen. Jeg kan stadigt huske, hvordan jeg i min første mødregruppe var dybt imponeret, hver gang én af de andre smukke mødre dukkede op med nylagt neglelak :D

Disse to fra Chanel er mine favoritter for tiden – Kaleidoscope og min evige favorit: Tulipe Noire.
Derudover er der mit smukke armbåndur fra Oscar de la Renta – du kan læse historien om det her.

Ringen på bordet er fra Georg Jensen og en gave fra min kæreste – og ringen på min hånd er en gave fra verdens smukkeste Trut. Han har selv fabrikeret den i børnehaven som julegave til mig, og udover glæden ved en hjemmelavet gave fra ældstebarnet, så synes jeg altså også, at den er rigtig lækker at se på.

Pause på Bloggen

Det har været en stille weekend på bloggen, men det er blot tegn på, at jeg har haft travlt – dels med skønne planer, men også med en Fidus, der desværre stadigt ikke er helt frisk.

I går aftes mødtes jeg med 3 veninder til cocktails på Custom House og en lækker middag på Tony’s. Det var skønt med venindehygge og lækker mad, og der var rigeligt med tid til at få vendt hele verdenssituationen. Ingen af mine veninder her har børn, så jeg skatter dem endnu højere, når vi alligevel kan sludre en hel aften, selvom vi alle befinder os vidt forskellige steder i vores liv.

Nu vil jeg synke tilbage på sofaen og lade op til en ny uge, hvor jeg i fulde drag vil nyde det sidste af mine få resterende ugers barsel med Fidusen, og hvor jeg skal have arrangeret fødselsdagsfest for min lille, store dreng, der fylder hele 3 år.

Nytårsoutfit

Nytårsaften havde jeg fornøjelsen af at iføre mig en kjole, som jeg har sukket over mange gange – og som jeg endda har måtte forære væk, selvom det gjorde ondt helt ind i hjertet.

Jeg endte med at benytte mit gavekort fra Boozt på den smukke kjole fra Rützou – og det har jeg bestemt ikke fortrudt.

Den har de smukkeste draperinger og falder noget så smukt – og så er der naturligvis de fine detaljer på ryggen, som gør hele forskellen samtidigt med at den stadigt er klassisk og kan overleve i mit klædeskab sæson efter sæson.

Desværre er der ikke taget de bedste billeder – det hele var en smule kaotisk med en Trut i festhumør, der var udstyret med knaldperler og konfetti – og en meget syg og ulykkelig lille Fidus, som det måske ses på billederne.

Ligesom både Louise og Camille, så nåede jeg hverken neglelak eller stiletter – men til gengæld var håret sat og make-up’en fundet frem, og vi havde alle en fantastisk aften – inkl. Fidusen som var så nogenlunde tilfreds, så længe hun befandt sig på mit skød.

Kjole: Rützou -.- Øreringe: Julie Sandlau