.

Reklame: Test af Julebingo fra Danske Spil

Som jeg fortalte den anden dag, så har Danske Spil lanceret Julebingo i år, hvor man inde på deres hjemmeside kan spille Bingo om både kontanter, lækre præmier fra bl.a. Georg Jensen samt en halv gris i bedste gammeldags stil.

Jeg er blevet bedt om at teste spillet, og omend min Mor er en virkelig habil bingospiller, så kan det desværre ikke siges at være smittet af på mig. Faktisk har jeg stadigt traumer efter en episode som lille, hvor jeg var med min bedstefar og hans ældre bror til et stort bingoarrangement med et par tusinde mennesker, og min bedstefars bror insisterede på at have bingo og sendte mig op på scenen – hvor Banko-Carl foran hele sportshallen kunne konstatere, at jeg måtte have taget fejl.

Derfor begyndte jeg også med blot at købe en enkelt plade, og det var nok meget klogt. Det kører af sted i et rask tempo, og heldigvis findes der en funktion, der hedder “automarkering” – hvor spillet selv krydser de rigtige tal af for dig – for ellers havde jeg nok aldrig kunnet følge med :D

Sammen med spillet findes der en chatfunktion, og det var tydeligt at se, at mange spillere benyttede sig af denne funktion, og der var en rigtig hyggelig stemning på chatten.

Det lykkedes mig faktisk at få Bingo – og denne gang var der ingen svedige håndflader i nervøsitet over, om jeg mon havde krydset forkerte tal af :D – og i sidste ende havde jeg 5 kr i overskud i forhold til mit indskud ;)

Jeg er jo jyde – så jeg ELSKER idéen om, at man bogstaveligt kan vinde en halv gris i deres Julebingo – faktisk er der hele 3 spillere, der på søndag kan vinde en halv gris. De daglige præmier fra bl.a. Georg Jensen er også virkelig fine, og de er med til at give spillet et personligt og hyggeligt præg, selvom alle spillerne sidder bag hver deres computerskærm.

Du finder Julebingo fra Danske Spil lige her – en plade koster 15 kr, og du kan købe op til 3 plader pr spil.

Reklame: Spil Julebingo med Danske Spil

Her i juletiden er der altid masser af hyggelige konkurrencer, som kan være med til at forsøde december, hvis man er så heldig at vinde.
Tag fx vores egen julekalender, hvor du i dag hos Guld.log kan vinde det smukkeste art print.

Danske Spil har også lavet deres eget input – nemlig det gode gammeldags Julebingo, hvor der rent faktisk er hele 4 personer, der vinde en halv gris, hvis man deltager om søndagen, og derudover bliver der også hver dag trukket lod om dagens præmie – som fx i dag er den smukke Moneyphant fra Georg Jensen.

Selve spillet er der ikke så meget nyt i – et klassisk bingospil, hvor du kan vælge at købe op til tre plader af gangen til 15 kr stykket.

Der findes vindere på hhv. 1, 2, 3, 4 og 5 rækker, hvor man vinder et kontant beløb -og hvis du har 5 rækker på under 56 udtrukne tal, så udløses en jackpot på mellem 8000 og 12000 kr.

Jeg er blevet bedt om at teste spillet, så det vil jeg give mig i kast med de næste par aftner, når Trutten og Fidusen er puttet, og derefter vender jeg tilbage med en mere fyldestgørende info om spillet.

Skulle du have lyst til at julehygge med en omgang virtuel Julebingo, så finder du spillet lige her :)

Dette er et indlæg i Reklame kategorien.

Indlæg i denne kategori bliver jeg betalt et fast beløb for at bringe (det er altså ikke afhængigt af antal klik eller visninger), og de er derfor ikke nødvendigvis et udtryk for min egen personlige holdning og smag.

Reklame: Lambi Soft Crew

Lambi Soft Crew kan blødgøre hvad som helst… Kedelige steder, trætte mennesker, ubekvemme situationer, spændte relationer eller… ja hvad som helst! Det er op til dig.

Send os dit bedste forslag senest den 27. november, så har du chancen for at få dit ønske opfyldt.
Deltag nu! Det valgte forslag præsenteres i en livetransmission på Facebook den 27. november.

Alt du skal gøre er:

Indspil dit budskab, og gør din stemme blød ved hjælp af nogle få klik. Herefter kan du sprede bløde budskaber via Facebook. Det kræver blot en computer med mikrofon. Samtidig får du chancen for at vinde masser af bløde ting.
Hver anden uge udvælger panelet et bidrag, der vinder en blød pakke til en værdi af cirka 4.000,- kroner.

Lidt om Lambi generelt: http://www.lambi.com/dk

Min Mor kan godt være lidt af en skrap dame, så hvis jeg fik muligheden, ville jeg blødgøre hende, så jeg ikke altid behøvede at benytte mig af uanede mængder kys, kram og søde ord for at få min vilje.
Fx er vi lidt uenige om, hvorvidt is er passende som morgenmad, hvor meget Wii og Oline jeg må spille om dagen, eller om det der tandbørstning nu også ER nødvendigt både morgen og aften.

Normalt plejer jeg at kunne smøre hende, men med nogle af tingene er hun hverken til at hugge eller stikke i – og når Truttens charmeoffensiv ikke er nok – så må der åbenbart skrappere midler i brug.

Hvem eller hvad ville du gerne blødgøre? Er vi i samme båd med skrappe mødre? Er kassedamen i Netto sur og nægter at lade dig køre ræs med indkøbsvognen? Bliver din BFF i vuggeren arrig, når du ikke gider at dele dit legetøj? Eller er din Far lidt morgengnaven, når du kl 5.30 vækker ham med en selvkomponeret melodi på dit el-orgel?

Inde på Lambis Facebook side kan man optage sin egen stemme og få den blødgjort. Jeg mener jo selv, at min stemme er blid som en engels – men i går hjalp min Mor mig med at ændre på den inde på FB siden, og det var altså meget spasst – næsten som de spil, man også kan få til sin (ehrm – sin Mors) iPhone. Når man så samtidigt kan deltage i konkurrencen om fine præmier – så er det vist næsten dét, min mor vil betegne som en winwin-situation :P

Kys kys,

Dette er et indlæg i Reklame kategorien.

Indlæg i denne kategori bliver jeg betalt et fast beløb for at bringe (det er altså ikke afhængigt af antal klik eller visninger), og de er derfor ikke nødvendigvis et udtryk for min egen personlige holdning og smag.

Gi’ Os 5! – UNICEF giver aktiv livshjælp til børn under 5 år

Gi os 5! – er UNICEFs slogan i en ny kampagne, hvor målet er at hjælpe børn med at overleve de første 5 år af deres liv – hvis de gør det, så er deres immunforsvar nemlig rigtig godt rustet til senere i livet at bekæmpe livstruende sygdomme og dermed få en fremtid.

Vidste du fx, at 33% af alle dødsfald blandt børn under 5 år skyldes underernæring – og at hvert 4. sekund, dør der et barn under 5 år?

Kampagnen handler om at give aktiv livshjælp til børn under 5 år – at hjælpe dem i kampen mod malaria, underernæring, lungebetændelse og andre forholdsvis harmløse ting, som dog bliver livsfarlige uden den rette behandling.

UNIEF vil have os til at give dem 5. – 5 minutter af vores tid til at sprede budskabet videre til venner og bekendte via enten Facebook eller email -  5 kroner (eller gerne mere) til at støtte indsamlingen – ja du kan sågar starte din egen indsamling via Facebook og få engageret dit netværk i den gode sag.

Børn må ikke dø!! – det budskab taler vist for sig selv – og jeg håber, du vil hjælpe mig med at hjælpe UNICEF med at hjælpe verdens børn!

Se Thomas Vinterbergs stærke video nederst her på blogindlægget, læs mere om hele kampagnen lige her, og tryk meget gerne like/synes godt om på facebook-knappen øverst og nederst på dette indlæg for at hjælpe med at bringe budskabet videre :)

For god ordens skyld, så bringes dette indlæg i samarbejde med det firma, for hvem jeg normalt har bragt sponserede indlæg. Jeg har dog intet fået for dette indlæg, så det bringes udelukkende for at støtte den gode sag – og fordi jeg føler, det er relevant for både mig – og dig, som læser af min blog :)

Reklame: Marabou Premium

mpremium

mpremium2

Normalt er jeg egentlig ikke den helt store slikmund, omend jeg aldrig takker nej til et stykke hjemmebagt kage (to og endda tre stykker har jeg også altid kunnet klemme ned :D ), men under min graviditet er det med lækkersulten helt stukket af, og der er ikke grænser for de ting, jeg har prøvet at lokke min kæreste til at køre ud for at hente en sen aftentime.

Selvom det naturligvis ER lidt mere tilladt, når man er gravid, så er der trods alt også grænser for, hvor meget man kan mæske sig med usunde sager uden at få bare en smule dårlig samvittighed (indrømmet; der gik ret lang tid, før jeg overhovedet nåede den grænse), og det er lige præcist hér, at Marabou Premium kommer ind i billedet!

Ikke nok med at kakaoindholdet i Marabou Premium er så højt (70%), at man stort set godt kan sige, at chokoladen er sund (altså muligvis en sandhed med modifikationer, men man kan i hvert fald godt google sig frem til så mange resultater, der bekræfter dette, at man kan føle sig overbevist :D ), men Marabou Premium er også med i Rainforest Alliance, som garanterer bæredygtighed.

De har den filosofi, at du sagtens kan forære en mand en fisk, så hans familie har mad til en enkelt dag – men hvis du lærer ham at fiske, så kan han skaffe mad til familien resten af livet. Derudover lærer de også kakaobønderne om bæredygtighed og andre miljømæssige aspekter.

Du kan lære mere om hele tanken bag Marabou Premium og Rainforest Alliance lige her.

Så når du alligevel skal synde – så kan du lige så godt gøre det med god samvittighed – både overfor dig selv og din krop – men også overfor miljøet samt de kakaobønder, der knokler for at skaffe dig din chokolade (min kæreste sidder ved siden af og råber, at det stadigt ikke hjælper HAM, som er dén, der skal køre ned i kiosken efter chokoladen til mig :D ).

Med Marabou Premium er der en tanke OG omtanke bag det produkt, du putter i munden -og på samme måde, som man overvejer sit mærke indenfor vaskepulver, bleer, hudplejeprodukter – ja sågar bananer og riskiks, så er det altså også muligt at gøre en forskel, når du vælger, hvilke fristelser du vil nyde til aftenkaffen.

Du kan som sagt læse mere om både chokoladen samt Rainforrest Alliance lige her – og du kan endda blive chokoladecertifikeret , hvilket jeg automatisk burde være berettiget til, med de mængder jeg efterhånden har nedsvælget indtil nu :D

Dette er et indlæg i en ny kategori her på bloggen: Reklame kategorien.

Indlæg i denne kategori bliver jeg betalt et fast beløb for at bringe (det er altså ikke afhængigt af antal klik eller visninger), og de er derfor ikke nødvendigvis et udtryk for min egen personlige holdning og smag.

Reklame: Vichy Normaderm dagcreme

Vichy til blog

Normaderm dagcreme er en komplet hudpleje med tre-dobbelt effekt – klik dig ind på hjemmesiden og tjek hvordan du selv kan få lov at teste produktet.

Normaderm fra Vichy henvender sig til piger med en kombineret eller uren hud. Seriens produkter er baseret på den nyeste teknologi og forskning fra Vichy’s laboratorier, og fra 1. september 2010 udvides serien med en fantastisk innovation.

Normaderm dagcreme har en unik kombination af aktive ingredienser, som reducerer urenheder, samtidig med, at huden matteres og tilføres intensiv fugt i op til 24 timer.

Normaderm dagcreme er uden parabener og testet på sensitiv hud. Den indeholder termalsk kildevand fra Lucaskilden i Vichy, som har en beroligende effekt på huden. Gelé-cremens lette og behagelige konsistens absorberes nemt af huden og anvendes dagligt på renset hud.

Siden jeg var gravid, har jeg så vidt muligt undgået produkter med parabener, og jeg har også tidligere prøvet produkter fra Vichy, som jeg var rigtig glad for – så imo er dette et rigtig godt bud, hvis du ønsker at passe på dig selv og et kommende barn, samtidigt med, at du passer på din hud :)

Dette er et indlæg i en ny kategori her på bloggen: Reklame kategorien.

Indlæg i denne kategori bliver jeg betalt for at bringe, og de er derfor ikke nødvendigvis et udtryk for min egen personlige holdning og smag.

Reklame: L’oréal INOA hårfarve

Drømmen er blevet til virkelighed – med INOA farves håret med en permanent hårfarve uden ammoniak. Det betyder et lugtfrit miljø i salonen samtidig med at komforten for kunden er i top: INOA har en fløjlsblød tekstur og yder maksimal komfort til hovedbunden, hvor prikken og kløe er fortid og håret bliver blødt og blankt.

Bag INOA står ODS – en oliebaseret teknologi, som tilfører håret det mest intense farveresultat. Med INOA kan håret lysnes op til tre toner – fx fra lys brun til blond, samtidig med at hårfarvens aktive ingredienser optimeres når det eksklusive oliesystem ”skubber” farvepigmenterne ind i hjertet af hårets fibre.

INOA indeholder et uendeligt farvespektrum, som resulterer i et smukt og ensartet resultat. Grå hår dækkes op til 100% i den ønskede nuance.

Læs mere på INOA.dk

Jeg har selv tidligere læst om L’Oreals INOA hårfarve. Det fantastiske ved den er, at den er uden ammoniak og i stedet er baseret på en oliebaseret formel.

Derfor er den sundere for frisøren, for miljøet, for dit hår og ikke mindst for dig.

Hvis du fx er gravid, og har besluttet dig (til trods for SST’s anbefalinger) for at få farvet dit hår, når du er over de første kritiske måneder, så vil denne jo være et oplagt valg frem for de traditionelle permanente hårfarver, som indeholder ammoniak.

Dette er et indlæg i en ny kategori her på bloggen: Reklame kategorien.

Indlæg i denne kategori bliver jeg betalt for at bringe, og de er derfor ikke nødvendigvis et udtryk for min egen personlige holdning og smag.

Reklame: Medina og Reebok EasyTone

Reebok_Medina_Photo_ErikbyErik2010_2

Reebok lancerer den unikke sko, der kan anvendes dagen lang, til løb, gang, arbejde og fritid.
Pointen er at den træner ben og baller mere end andre sportssko.
Både Helena Christensen og Medina har haft glæde af denne sko og det siger måske i virkeligheden alt.

Medina gået i træning med Reebok

Hun er et af de varmeste navne på de danske musikscener, og hun har tilbragt det seneste års tid i toppen af hitlisterne. Nu har hun fokus på det store udland, og hun er gået i hård træning med Reebok for at blive klar til en stor og krævende turné.

Medina er gået i kamptræning for at blive klar til udfordringerne på de store udenlandske scener og hitlister. Til efteråret præsenterer hun samtidig en ny tøjkollektion og den populære træningssko EasyTone.

Læs om skoen lige hér -  eller se mere på videoen.

Dette er et indlæg i en ny kategori her på bloggen: Reklame kategorien.

Indlæg i denne kategori bliver jeg betalt for at bringe, og de er derfor ikke nødvendigvis et udtryk for min egen personlige holdning og smag.

Jeg bringer naturligvis kun reklamer, som jeg selv mener, der har relevans for dig som læser af min blog – men jeg vælger at bringe dem i et tydeligt markeret indlæg, så de bliver adskilt fra resten af indholdet på min blog.

Jeg håber, du vil tage pænt i mod det – om ikke andet. så vil det jo være forholdsvis nemt for dig at scrolle væk fra reklameindlægget og videre ned til mit eget personlige indhold ;)