.

Tip til en Fantastisk Billig og Vidunderlig God Ansigtscreme

Nu hvor det er blevet koldt og tørt i luften, så har min hud mere end nogensinde brug for noget ordenlig fugt og pleje. Jeg er desværre ret doven, når det kommer til mine rutiner omkring ansigtspleje – det skal være nemt, hurtigt og ikke mindst billigt – ellers får jeg ganske enkelt ikke gjort noget ved det.

Derfor er denne vidundercreme intet mindre end perfekt til mig og mine krav.
Den er billig (dvs. omkring 100 kr for 500 ml) – den fåes med pumpe, så det er nemt og hurtigt lige at gå til om morgenen, når der er travlt – og så kan den gøre kål på selv den mest udtørrede hud her i vinterkulden.

Den er altså virkelig, virkelig god – og selvom den ikke havde været så billig, så havde det stadigt været den, jeg ville bruge. Den er fantastisk til tør hud, den trænger hurtigt ind i huden uden at fedte. Selv min kæreste er fan af den :P

Den kan købes i England – og på det britiske Ebay er der mange, der sælger den – bare søg på E45 – evt. pump, hvis du vil have udgaven med pumpe :)

Gæsteblogger nr 6 – Pudderdåserne

Så er vi nået til den allersidste i rækken af gæstebloggere – og min ferie lakker derfor også mod enden  :)

I dag er det Katja fra Pudderdåserne, der har lavet et indlæg om de bedste produkter til både dig og dit barn.

Pudderdåserne er uden sammenligning min favoritblog, når det kommer til skønhedslæsning. Der er skønne produktanmeldelser, hvor man – i modsætning til i modebladene – kan være helt sikker på at få deres ærlige mening, som ikke er farvet af kommercielle interesser. Derudover er bloggen velformuleret med lange, gennemarbejdede indlæg og billederne giver et dejligt realistisk indtryk af farverne på make-up og neglelakker :)

De bedste produkter til både dig og dit barn

Matas’ og supermarkedets hylder bugner af produkter, der er markedsført specielt til dit barn. Mange forældre køber en shampoo specielt til deres børn og en til sig selv, en solcreme til deres børn og en til sig selv, en fugtighedscreme til deres børn og en til sig selv, hvis børnene er lidt større så en speciel hårvoks til børnene og en til sig selv.

Hvis man kigger nærmere på, hvad forskellen egentlig er på produkter til børn og voksne, så giver dette ikke nødvendigvis mening. Selvfølgelig er der produkter som babyolie og numsecreme, som har sin berettigelse (om end babyolie er en fremragende og billig parfumefri massageolie), men når det for eksempel kommer til solcreme, så kan du sagtens smøre dig selv og dine børn ind i den samme solcreme, hvis den er allergivenlig og parfumefri. De fleste børnevenlige produkter er karakteriseret ved at være miljøvenlige, allergivenlige og parfumefri, og er det egentlig ikke også det, vi burde bruge til os selv?

De fleste produkter til børn vs. voksne handler mest af alt om markedsføring og om at få dig til at købe to produkter i stedet for et, hvilket kun er til producentens fordel, men ikke til din egen.

Babyshampoo er en undtagelse, her bruger man i babyshampoo ikke de sulfater, som man bruger i voksenshampoo, fordi de ikke er rare at få i øjnene. Men lige så snart dit barn kommer ud over babyalderen, vil du også opleve, at det ikke er nok til at vaske håret rent længere, for det er ikke lige så effektivt.

Gå efter Svanen og Den Blå Krans
Hvis du køber parfumefri produkter med Astma- og Allergiforeningens mærke Den Blå Krans og/eller det nordiske miljømærke Svanen kan du regne med, at det er gode og milde produkter, du køber, og så er det fuldstændig ligegyldigt, om de hedder noget med børn eller voksen.

Her er de bedste produkter til både dig og dit barn.

Ânglamark Sol Spray
Solcreme er et af de områder, hvor det giver allermindst mening at tale om børn vs. voksen. Vi har alle brug for de samme ingredienser i en solcreme, og at den er parfumefri og uden miljøskadelige stoffer, er nem at fordele og ikke klistret burde været et must for både børn og voksne. Änglamarks Sol Spray, både til børn og voksne, opfylder alt dette og er billig, og så er det ligegyldigt, hvilken aldersgruppe der står på den. Jeg kan faktisk bedst lide deres faktor 30 spray til børn, også til mig selv. Jeg synes den trænger hurtigst ind. Kan købes i Kvickly og Brugsen.

La Roche-Posay Anthelios solcremer
La Roche-Posays serie af solcremer er en anden fremragende serie med solbeskyttelse og uden parfume, bare noget dyrere. Igen glem alt om der står børn eller voksen på og brug den samme på hele familien.

Purely Professional
Hvis du også er træt af at være henvist til kedelige hårprodukter fra supermarkedet, fordi du vil undgå parfume, så er Purely Professional en god nyhed til dig. Den helt nye serie af professionelle danske hårprodukter er så milde, at de er i gang med at få Astma- og Allergiforbundets mærke. Flere af produkterne har fået det, og flere er på vej. Dette er et frisørmærke til salg i salonerne, men alligevel så mildt, at jeg kan bruge det på min 2-årige søn. Kan købes i udvalgte saloner og på http://purelyprofessional.dk/

Derma Eco
Hvis du også vil have økologi, så er Derma Eco det allergivenlige bud i en økologisk verden ellers ofte fyldt med parfume. Serien er både Ecocert certificeret, Astma- og Allergimærket og Svane-mærket. Den er så mild, at du kan bruge den på dine børn, men for eksempel deres bodylotion er så lækker, at den var nomineret til årets Danish Beauty Award.

Matas stribede styling serie
Når dine børn når en vis alder og gerne vil begynde med lidt voks eller gelé i håret, kan det være svært at finde styling produkter uden parfume og andre problematiske stoffer. Matas stribede styling produkter er en af mine yndlingsserier, ikke mindst til mig selv, fordi den indeholder nogle rigtig gode produkter i en professionel kvalitet til en meget lav pris. De har vundet flere gange i TÆNK, fordi de er uden problematisk stoffer, så hvis du er på jagt efter stylingprodukter til dine børn, så er disse et godt bud. Brug dem endelig selv også, for de fås ikke meget bedre.

Graviditetsvenlige hårprodukter fra Billigvoks.dk

billigvoksdk

Inden jul modtog jeg en pakke med en masse lækre hårprodukter fra Billigvoks.dk, som jeg nu har fået brugt et godt stykke tid og derfor kan komme med en anmeldelse af.

Deres produktansvarlige havde udvalgt produkterne til mig specielt med henblik på min hårtype – og så naturligvis med hensyn til at jeg er gravid.

Som den PR ansvarlige skrev til mig, så er deres produktansvarlige selv gravid (og for nu at citere ham :D ) “og øhm… i mangel på bedre ord; helsefreak” :D – så hun har været meget omhyggelig med at udvælge produkter, der ikke indeholder parabener og kun har sparsom parfumering.

Under min sidste graviditet brugte jeg mine normale hårprodukter, fordi jeg simpelthen ikke kunne finde et parabenefrit alternativ, som også passede godt på mit hår – så jeg har været rigtig spændt på at få afprøvet disse produkter.

Jeg modtog først og fremmest Rusk Sensories Full Shampoo og Full Conditioner – og jeg har simpelthen været SÅ glad for begge dele, og meget positivt overrasket over, hvor lækkert mit hår bliver af at bruge dem.

Shampooen er virkelig drøj i brug – og det har jeg lige skullet vænne mig til, men begge dele er uden tvivl noget, jeg også gerne vil bruge, når graviditeten og amningen er overstået – det er virkelig et værdigt alternativ til mine sædvanlige Redken produkter.

Begge dele er specielt til fint hår – og især balsamen er god, fordi den ikke får mit hår til at klaske sammen, som jeg ellers ofte oplever.

Derudover fik jeg Cutrin Sensitivism Finish It Hairspray – ikke alene er det en parabenefri hårlak, den indeholder heller ikke parfume eller farvestoffer og er derfor særdeles allergivenlig.

Jeg bruger normalt en rigtig mormor-lak- nemlig Elnett, og jeg har i en del år været særdeles trofast mod den, hvorfor jeg også har været ret skeptisk over at skifte til et andet mærke.

Curtin spray’en gør sit job- og den gør det sådan set rigtig fint. Den klistrer ikke for meget, tørrer hurtigt og holder godt på håret uden at gøre det helt stift  -men altså; den er jo ikke Elnett – og den har ikke Mormorduften, som Elnett har :D

Nej; jeg synes helt sikkert, at den er et værdigt alternativ, nu mens jeg er gravid og bagefter skal amme, og jeg uden tvivl også til at købe flere af dem så længe det show står på – men når det en gang er overstået, så skifter jeg altså tilbage til min mormor-lak igen ;)
Jeg fik også en Cutrin Sensitivism Styling Mousse, som er varmebeskyttende – den har jeg dog ikke så meget at sige om – hverken positivt eller negativt, da jeg aldrig har været så god til det med Mousse – i min verden, er det mere noget, der skal have chokoladesmag og skal kunne spises :D

Derudover fik jeg et parabenefrit alternativ til min Tigi Sexed Up Body Building Tonic – som er en teksturspray, der giver mit hår voloumen sammen med et dejlig rodet look.

Denne spray hedder Goldwell Dualsenses Ultra Volume Leave In Boost Spray og er en slags saltvandsspray, som giver mit hår rigtig god fylde – uden at den gør håret klistret eller tungt.
Den er jeg virkelig glad for og bruger den flittigt – så den har nok stort set erstattet min tidligere spray helt permanent.

Sidst men ikke mindst fik jeg en OSiS Dust it (som altså kun koster 59 kr. hos billigvoks.dk) – verdens bedste hårpudder, som simpelthen ikke kan roses nok – samt en OSiS Shine Duster. Ingen af delene er dog parabenefri, men jeg bruger heldigvis også meget små mængder af det.

Sidstnævnte er et forholdsvis nyt produkt, som stort set er det omvendte af Dust it; i stedet for fylde giver den glans – og håret får ikke det matte, ru look, man ellers får af Dust It.

Jeg er ikke helt blevet fortrolig med Shine Duster endnu – så hvis du har nogle tips til brugen af det, så modtager jeg MEGET gerne.

Alt i alt er jeg virkelig overrasket over og glad for produkterne.
Jeg har nok været lidt fordomsfuld og troede ærlig talt ikke, at det var muligt at finde nogle lækre hårprodukter, som samtidigt også var parabenefri.

Alle produkterne er som sagt fra Billigvoks.dk – og jeg er helt sikker på, at de gerne vil hjælpe med at finde de helt rigtige produkter til netop din hårtype, hvis du bare sender dem en mail :)

Jeg har modtaget alle de omtalte produkter gratis af Billigvoks.dk, men derudover har jeg intet fået for at skrive dette indlæg.

Clarins Instant Blush

instantblush

Jeg er ikke den store læser af skønhedsblogs, men følger dog flittigt med hos Sara Rostrup.

Hun har flere gange nævnt sin begejstring for Clarins Instant Blush – og da jeg så fik den anbefalet af en bekendt, kunne jeg ikke længere modstå fristelsen og skyndte mig i Magsin for selv at prøve den.

Det er en lille krukke med en cremet blush – når man smører den på huden kan man ikke umiddelbart se noget, men efter få minutter får huden den skønneste lyserøde farve.

Jeg bruger den nu ikke primært som blush, men i stedet til at give farve på læberne.

Den er helt fantastisk, og den kan sagtens holde en hel dag – og så er det nemt at putte en klar lipgloss ovenpå, netop fordi farven er trængt ind i læberne og ikke kan tværes ud.

Den koster ca. 190 kr., og da det er en limited edition, er den desværre udsolgt over alt online, men jeg fik som sagt fat i den i Magasin, hvor flere veninder også efterfølgende har købt én :)

Billedkilde: Clarins

Reklame: Vichy Normaderm dagcreme

Vichy til blog

Normaderm dagcreme er en komplet hudpleje med tre-dobbelt effekt – klik dig ind på hjemmesiden og tjek hvordan du selv kan få lov at teste produktet.

Normaderm fra Vichy henvender sig til piger med en kombineret eller uren hud. Seriens produkter er baseret på den nyeste teknologi og forskning fra Vichy’s laboratorier, og fra 1. september 2010 udvides serien med en fantastisk innovation.

Normaderm dagcreme har en unik kombination af aktive ingredienser, som reducerer urenheder, samtidig med, at huden matteres og tilføres intensiv fugt i op til 24 timer.

Normaderm dagcreme er uden parabener og testet på sensitiv hud. Den indeholder termalsk kildevand fra Lucaskilden i Vichy, som har en beroligende effekt på huden. Gelé-cremens lette og behagelige konsistens absorberes nemt af huden og anvendes dagligt på renset hud.

Siden jeg var gravid, har jeg så vidt muligt undgået produkter med parabener, og jeg har også tidligere prøvet produkter fra Vichy, som jeg var rigtig glad for – så imo er dette et rigtig godt bud, hvis du ønsker at passe på dig selv og et kommende barn, samtidigt med, at du passer på din hud :)

Dette er et indlæg i en ny kategori her på bloggen: Reklame kategorien.

Indlæg i denne kategori bliver jeg betalt for at bringe, og de er derfor ikke nødvendigvis et udtryk for min egen personlige holdning og smag.

Wella og Braun event hos Cha Cha Cha

160910

I går var jeg inviteret ind til Cha Cha Cha, hvor Wella og Braun afholdte et skønt arrangement i forbindelse med et nyt samarbejde, de har indgået, hvor Wella anbefaler en serie af Brauns hårstylingsapperater – Satin Hair Colour.

Grunden til, at Wella er så glade for netop disse (der er en hårtørrer, et glatterjern og et krøllejern), er fordi de skulle være mere skånsomme mod håret og dermed holde på din hårfarve i meget længere tid, end hvis du bruger andre hårstylingsapperater i dit farvede hår.

Når man, som mig, har fået lysnet sit hår, så er det ikke så relevant, men til gengæld er mit hår netop ekstra skrøbeligt pga. den lyse farve – og derfor nyder det godt af de skånsomme apperater.

I går fik jeg vasket hår, lækker hårkur, skøn hovedbundsmassage – og så viste den søde frisør mig, hvordan jeg kunne tørre mit hår for at få mere voloumen i det.

Mange af de andre piger fik krøller og avancerede frisurer, men jeg var rigtig glad for at få konkrete fifs til styling af mit hår i hverdagen – og så kunne jeg lure lidt på, hvilke teknikker de andre fik lavet deres hår med ;) – se fx hvor smuk Lynn og Katrine blev med deres krøllede hår.

Ellers bød aftenen på masser af hyggelig snak med søde bloggerpiger, lækker sushi – og så fik vi et Braun Satin Hair Colour glattejern med hjem.

Jeg har allerede et meget billigt glattejern, som jeg stort set aldrig bruger, da jeg næsten kan føle, hvordan det svitser mit hår af.

Det smarte ved dette fra Braun, er at du kan indstille det efter tykkelsen på dit hår – så når jeg har tyndt, fint hår – så behøver jeg slet ikke en lige så høj temperatur som dem med mere tykt og genstridigt hår.

Samtidigt fik jeg også en lang forklaring på en eller anden fantastisk ion-teknologi – hvor pointen egentlig bare er, at den modvirker fugttab i håret og samtidigt også forebygger statisk elektrisk hår, som jeg ellers altid får, når jeg har glattet det med et glattejern.

Jeg fik afprøvet glattejernet i morges – og udover, at det var fuldt opvarmet på 30 sekunder, så har det også en smart boost-knap, som giver ekstra meget varme i 20 sekunder – og som man kan bruge på de totter, der bare ikke er særligt samarbejdsvillige.

Jeg fik dejlig blødt og skinnende hår – så jeg er absolut tilfreds.

Kjole: Topshop -.- Sko: Marc by Marc Jacobs

Reklame: L’oréal INOA hårfarve

Drømmen er blevet til virkelighed – med INOA farves håret med en permanent hårfarve uden ammoniak. Det betyder et lugtfrit miljø i salonen samtidig med at komforten for kunden er i top: INOA har en fløjlsblød tekstur og yder maksimal komfort til hovedbunden, hvor prikken og kløe er fortid og håret bliver blødt og blankt.

Bag INOA står ODS – en oliebaseret teknologi, som tilfører håret det mest intense farveresultat. Med INOA kan håret lysnes op til tre toner – fx fra lys brun til blond, samtidig med at hårfarvens aktive ingredienser optimeres når det eksklusive oliesystem ”skubber” farvepigmenterne ind i hjertet af hårets fibre.

INOA indeholder et uendeligt farvespektrum, som resulterer i et smukt og ensartet resultat. Grå hår dækkes op til 100% i den ønskede nuance.

Læs mere på INOA.dk

Jeg har selv tidligere læst om L’Oreals INOA hårfarve. Det fantastiske ved den er, at den er uden ammoniak og i stedet er baseret på en oliebaseret formel.

Derfor er den sundere for frisøren, for miljøet, for dit hår og ikke mindst for dig.

Hvis du fx er gravid, og har besluttet dig (til trods for SST’s anbefalinger) for at få farvet dit hår, når du er over de første kritiske måneder, så vil denne jo være et oplagt valg frem for de traditionelle permanente hårfarver, som indeholder ammoniak.

Dette er et indlæg i en ny kategori her på bloggen: Reklame kategorien.

Indlæg i denne kategori bliver jeg betalt for at bringe, og de er derfor ikke nødvendigvis et udtryk for min egen personlige holdning og smag.

Chanel Paradoxal is the new black!

chanelparadoxal2chanelparadoxal


Sådan skrev min veninde på sin Facebook, da hun for et par uger siden var i USA.

Jeg skyndte mig at lægge en bestilling på et eksemplar, og hun var sød nok til at købe én med hjem til mig.

Jeg fik den den anden aften, og jeg har netop fået den prøvet på – den er simpelthen SÅ skøn, og bliver perfekt til efteråret – lige nu er den altså lige en tand for dyster, så længe solen titter frem.

Der er, som du kan se på billederne, ret stor forskel på farven i flasken – og som den ser ud på neglene – og neglebilledet stemmer ret godt overens med mine egne – omend den måske er en tand mere varm lilla, end det kommer til udtryk på billedet.

Jeg ved faktisk ikke, om den er kommet i butikkerne herhjemme endnu – eller om den mon allerede er væk?
Men den kan i hvert fald varmt anbefales til den kommende efterårssæson.


Billedkilde: Temptalia og Sophy Robson

Kender du Strawberrynet?

chanelnr5

Jeg køber efterhånden både kosmetik og parfumer på Strawberrynet.com. Det er en netbutik, som ligger i Hong Kong, og som sælger alverdens godter til rigtig gode priser.

I gamle dage skulle man indscanne sin toldkvittering og maile den til dem, hvorefter de refunderede tolden – men nu har de i stedet hævet priserne en smule, og så er tolden allerede betalt på forhånd.
Det betyder desværre, at varerne ikke længere er helt lige så billige – men til gengæld risikerer man ikke at skulle vente i ugevis, fordi pakken ligger fanget i tolden.

Selvom de i forvejen er billige, så har de ofte forskellige tilbud, loyalitetsrabatter (fx. stiger din rabat en vis procentsats, hver gang du har købt et vist antal gange) eller “we miss you” rabat, hvis du ikke har handlet der et stykke tid – og så bliver det pludselig rigtig sjovt at handle hos dem.
Jeg havde fået 20% rabat, fordi de savnede mig som kunde, 10% rabat pga. en kampagne, 5% fordi jeg købte min. 3 varer og 7,5% i loyalitetsrabat – så alt i alt fik jeg 42,5% på alle mine varer i mit seneste køb – og det skulle jo udnyttes.
Jeg fik stocket op på mascara, eyeliner og diverse andet basis, så fik jeg lidt MAC øjenskygger – og sidst men ikke mindst fik jeg købt lidt forskellige parfumer – der i blandt Chanel No 5 – så nu er jeg, som min kusine så pænt udtrykker det, virkelig blevet voksen og moden :D – og udover, at den dufter fantastisk godt, så elsker jeg simpelthen udseendet på flasken – den udstråler luksus, og så minder den mig om min barndom, hvor min mor havde den stående på sit toiletbord.

Jeg købte parfumerne som eu de parfum – fremfor toilette, som jeg ellers normalt bruger – så jeg er ret spændt på, hvor stor forskel der egentlig er.

Men altså, Strawberrynet.com kan virkelig anbefales til indkøb af både parfumer og make-up :)