.

Solstråler i København

270410

Åh hvor jeg dog nyder, at foråret endelig er ved at komme på banen, med sol, varme og liv rundt om i København.
Det er som om, hele byen har ligget i dvale vinteren over og nu langsomt vågner op.

Der skal vitterligt bare et par enkelte solstråler til, før københavnerne sidder ude på alle byens torve og drikker kaffe og store fadøl godt pakket ind i tæpper og under varmelamper.

Jeg har tilbragt eftermiddagen i en solplet ved søerne med min kusine, hvor vi fik tøsesludret og vendt det halve af verdenssituationen. Det er skønt at have lidt familie i nærheden, når resten befinder sig langt væk i det mørke Nordjylland.

I dag var jeg noget lettere klædt på end på dette billede.
Det er fra sidste uge, hvor det pludselig væltede ned med sne. Parkaen er en gammel sag fra H&M, som i sin tid blev købt på slutudsalg til sådan ca. 30 kr.

Der er et aftageligt foer i, så den er perfekt til det lidt køligere vejr – og kan så hurtigt ændres, når solen begynder at komme frem.

Parka: H&M -.- Tørklæde: Rene Gurskov -.- Jeans: Superfine -.- Sneaks: Converse

Rene Gurskov åbner en netshop

gurskov


Min yndlingstørklædedesigner (okay måske lige med undtagelse af det fantastiske leotørklæde fra Louis Vuitton, som jeg drømmer om), Rene Gurskov fra Incircus, har netop sendt mig en mail med nyheden om, at han har åbnet en netbutik.

Jeg har ét af hans tørklæder i sort, med sorte, matte pailletter og frynser – og jeg har simpelthen brugt det SÅ meget.

Pga. kombinationen af pailletter og frynser synes jeg, det er et skønt mix mellem råt og fint – og jeg bruger det ofte til at dresse et lidt for fint outfit en anelse ned.

Jeg var selv forbi Rene Gurskovs showroom, da jeg i sin tid købte mit eget – men nu kan det altså fåes i flere forskellige udgaver online.

Du finder hans netbutik lige hér :-)


Vintertilpasning af forårsoutfit

120310b

Jeg var vist lidt for forventningsfuld og forårskæk i går, da jeg hoppede i den korte kjole – så da jeg måtte vove mig ud af mit hyggelige vinterhi for at hente Trutten i vuggestuen, smed jeg et par jeans på og brugte i stedet kjolen som en top.
Det fungerede fint, synes jeg – og det var en god måde at få lidt variation ind i garderoben ved at bruge et gammelt item på en helt ny måde.

Da vi kom hjem fra vuggestuen tog Trutten sine første spæde babysteps – så nu er kæresten allerede klar til melde ham ind i den lokale fodboldklub og spærre en plads på landsholdet om et par år :-D

Stolte var i hvert fald – både Mor, Far og ikke mindst Trutten, der er ved at revne af stolthed, hver gang han vakler af sted.

Jeans: Superfine -.- Sko: Converse -.- Bluse/Kjole: Kate Moss for Topshop -.- Cardigan: Zara -.- Tørklæde: Rene Gurskov

Hvis foråret ikke kommer til mig…

120310

Hvis foråret ikke vil komme til mig, så må jeg jo tvinge det… Så i morges hoppede jeg i en kort, blomsterprintet kjole for ligesom at hjælpe stemningen lidt på vej.

Nu hvor jeg sidder og kigger ud på en meget grå og trist himmel, så ser det jo ikke ligefrem ud til, at det har hjulpet det helt store – så jeg hygger i stedet indenfor i varmen med kaffe, smukke blomster fra min kæreste – og opstarten på min specialeskrivning.

foraar

Kjole: Kate Moss for Topshop -.- Cardigan: Zara -.- Tørklæde: Rene Gurskov -.- Støvler: Zara

Åbning af Samsøe & Samsøes nye butik

samsoeplanche

I går var jeg inviteret til reception hos Samsøe & Samsøe i anledning af åbningen af deres butik i Pilestræde.

Man kunne kigge på deres nuværende varer, smugkigge på varerne til den kommende sæson, mingle med de andre bloggere, drikke champagne snacke og høre god musik.

Jeg kunne desværre ikke blive ret længe, men jeg fik hilst på Lotte, Kia – og Kias ledsagere, som jeg vist efterf’ølgende har identificeret som Mikkel og Katrine.

Butikken, som er åbnet i den gamle Badeanstalt, var rigtig lækker – kæmpe stor og med masser af plads – med en rå industri-agtig indretning.

Og så var jeg faktisk overrasket over mange af de mærker, som Samsøe & Samsøe fører – det var jeg slet ikke klar over.

samsoecarinw

De havde de famøse Carin Wester støvler – og jeg må indrømme, at jeg så absolut er endnu mere fristet af dem, nu hvor jeg har set dem live.
De er helt fantastisk lækre med en halvspis snude, plateauen og spænderne – æv dem ville jeg gerne have hjem i skabet.

samsoejakke

Derudover  faldt jeg for denne læderjakke fra deres kommende forårs- og sommerkollektion. Læderet var blødt som smør, farven var helt perfekt, og så synes jeg, den har en masse små fine detaljer.

Så nu ved jeg, hvad pengene i min sparegris skal gå til ;-)

samsoelis

Læderjakke: Kate Moss Topshop -.- Kjole: Topshop -.- Støvler: Zara -.- Tørklæde: Rene Gurskov

(U)hyggelig søndag til Halloween i Tivoli

181009

Søndag eftermiddag overraskede min kæreste mig og kom tidligt hjem fra arbejde.
Vi skyndte os derfor ind i Tivoli for at opleve deres Halloween udstilling og for at give Trutten hans første tur i en karrussel.

Begge dele var et kæmpe hit, selvom man godt kunne mærke på menneskemængden, at det var efterårsferie og sidste udkald, hvis man skulle nå at opleve Halloween udstillingen.
Men altså; det var solskin, det var forholdsvis lunt – og Tivoli var smukt pyntet op med græskar, halmballer – ja selv Tivoligarden var blevet iført græskarhatte :P

tivoligarde

Læderjakke: Kate Moss, Topshop -.- Cardigan: Zara -.- Strik: Zara -.- Jeans: Topshop -.- Tørklæde: Rene Gurskov -.- Støvler: Topshop

Gårsdagens outfit

011009

Uden så mange dikkedarer kommer der lige et billede af mit outfit fra i går.

Nørj hvor var det skønt endeligt at hoppe i andet end nat- og joggingtøj! Så selvom jeg måtte dope mig med næsespray og hovedpinepiller for at komme ud i et par timer, så var det klart det hele værd!

Jeg var til Eurowomans event hos Gucci, men nærmere information om det følger senere ;-)

Jeg havde fundet min nye kjole fra Topshop frem og understregede den lidt rå stil vha. læderjakke og mit tørklæde med pailletdetaljer – til gengæld havde jeg så taget et par sko fra Marc by Marc Jacobs på, som var lidt finere i udtrykket og kunne bløde det hårde look lidt op.

Læderjakke: Kate Moss for Topshop -.- Kjole: Topshop -.- Sko: Marc by Marc Jacobs -.- Tørklæde: Rene Gurskov / Incircus -.- Øreringe: Arena Cph