.

På bio-date med min kæreste

191110

I går var jeg på date med min kæreste, hvor vi tog til premiere på den nye Harry Potter film.
Vi har set alle filmene sammen, og vi glæder os altid som små børn, op til premieren på en ny film.

Det var skønt at sidde i biografmørket sammen – det er desværre ikke ret tit, der er plads til den slags med en lille dreng, når familien bor alt for langt væk – og alle vores forventninger til filmen blev indfriet 100%.

Nu er der bare forfærdelig længe til, at sidste halvdel af filmen udkommer næste sommer ;)

Min kæreste mente, jeg var godt tosset, da jeg midt i kulden smed min jakke og bad ham om at tage nogle billeder til bloggen – og han har jo nok ret ;)
Jeg kan i hvert fald se, at jeg står og krummer mig sammen af kulde – så hvis min mor ser billedet, vil hun nok fluks bede mig om at rette ryggen :D

Det er forøvrigt lige pludselig gået rigtig stærkt med maven, synes jeg – i løbet af den seneste uge er man virkelig begyndt at kunne se det, og den anden dag mærkede både min kæreste og jeg for første gang vores lille pige sparke lystigt.

Så lige pludselig synes jeg, der er forfærdelig længe til april :)

Kjole: Topshop Maternity -.- Kashmir Cardigan: Zara -.- Tørklæde: Jimmy Choo for H&M -.- Sko: Lanvin

Venindeaften med Fifty Fifty Sushi og en biotur

201010

sushi1

sushi2

Tirsdag aften stod den på venindehygge med en sød veninde, som har haft alt for travlt med sit arbejde på det seneste, så vi havde en del, der skulle indhentes.

Vi startede ud på Fifty Fifty Sushi, hvor ingen af os havde været før, men som vi begge havde hørt meget godt om. Derudover er der en rabatkupon til stedet i min bog fra Two for One, og det kunne vi jo lige så godt benytte os af ;)

Maden var simpelthen overdådig!

Jeg synes næsten slet ikke man kan sammenligne det med “almindelig” sushi, fordi det var så meget mere delikat – det så mere indbydende ud, det var meget mere avanceret, og de havde smagsvariationer, jeg aldrig havde hørt om før.

Vi bestilte 4 ruller af 8 stk. og 2 gange rispapirsnacks med 6 stykker i hver – og vi blev mætte – MEGET mætte! (faktisk måtte vi levne en lillebittesmule – hvilket var meget svært for mig at acceptere, men vi kunne simpelthen ikke mere til sidst).

Især var jeg helt vild med deres Devils Eye, som vi heldigvis også havde bestilt dobbelt af.

Efter maden gik turen til Imperial for at se The Social Network.
Man ER vel netnørd ;) – men derudover var filmen altså virkelig anbefalelsesværdig, og selv min søde kæreste, som ikke er og aldrig har været på Facebook, vil faktisk gerne se filmen.

Jeg var dybt fascineret af hele historien og gik nærmest ud af biografen i en rus over den succes, som stifteren af Facebook har opnået i løbet af SÅ kort tid.

Det var en skøn, skøn aften som fik ladet mig lidt op med energi til specialeskrivningen resten af ugen.

Kjole: Topshop -.- Tørklæde: Jimmy Choo for H&M -.- Sko: Marc by Marc Jacobs (vi har et tæt kærlighedsforhold for tiden – jeg er blevet lidt for magelig til ikke at have flade sko)

Efterårstur på Kastellet

171010

kastellet1

kastellet2

I går vågnede vi op til det smukkeste solskin (vi er nemlig så heldige at have en Trut, der har forstået konceptet med at sove lidt længere end til kl 7), og så skulle man jo være et skarn, om man ikke benyttede muligheden for at komme ud og nyde det fantastiske vejr.

Vi gik en tur på Kastellet og beundrede de smukke efterårsfarver mens vi sippede varm kaffe, og Trutten fik sin højtelskede rosinbolle (det var ellers næsten gået galt, da jeg inde hos bageren opfordrede ham til selv at fortælle, hvad han skulle have, og han klart og tydeligt udbryd KAGE – vel og mærke kl 9 om formiddagen).

Senere var vi til fødselsdag hos et vennepar, og så blev aftenen sluttet af med indisk take-away på sofaen og endnu et afsnit af Borgen – en helt perfekt søndag!

Strik: Topshop -.- Tørklæde: Jimmy Choo for H&M -.- Tee: James Perse -.- Sneaks: Converse

H&Ms nye designsamarbejde

hm

H&M har gennem tiderne haft nogle fantastiske kollektioner, som er blevet til i samarbejde med store, kendte designere som Stella McCartney, Jimmy Choo og Sonia Rykiel.

Den 9 september, offentliggøres deres nye samarbejde på HM.com og indtil da, har de offentliggjort disse videoer til at sætte gang i spekulationerne.

Har du et bud på, hvem det mon kan være?
Jeg må indrømme, at jeg stadigt er helt blank – men meget, meget nysgerrig :D

Og nu vil jeg hoppe tilbage under dynen – jeg har fanget den ondeste influenza, hvilket også er grunden til stilheden her på bloggen hen over weekenden.

Sådan går det åbenbart, når august beslutter sig for at give os efterårsvejr – hrmpf!

Endnu ét af Københavns hemmelige steder

160710a

160710b

I fredags var vi en tur i Østre Anlæg med et vennepar, hvor vi grillede, drak vin og hyggede til langt ud på aftenen.

Østre Anlæg er det skønneste grønne område her i København – og utrolig nok er det ikke nær så velbesøgt som fx Kongens Have, der ligger lige ved siden af.

Østre Anlæg mangler muligvis den “se mig faktor” som Kongens Have besidder i stor stil – men til gengæld findes der skønne søer, skyggefulde træer, grillpladser til fri afbenyttelse og masser af små pletter hvor man kan sidde uforstyrret.

Vi havde en skøn aften, hvor jeg nød en tiltrængt pause fra specialeskrivningen, som virkelig er begyndt at fylde en del med al den stress og dårlig samvittighed, som den slags nu en gang fører med sig.


Kjole: Vintage sag fra Ebay -.- Sandaler: Jimmy Choo for H&M -.- Bælte: H&M -.- Solbriller: Tom Ford

When hot – keep it simple!

140710

140710b

Varmen indbyder altså ikke til avancerede outfits med masser af accessories – i hvert fald ikke for mit vedkommende.

I går var jeg bare hoppet i en enkel hørkjole fra H&M med lidt fin blondekant (som kameraet vist ikke kunne fange) – da jeg ikke kunne finde det medfølgende stofbælte, tog jeg  et af mine vintage tørkæder fra Oscar de la Renta og brugte i stedet.

Dejlig luftigt og lige til at holde ud i dette vejr ;)

I øvrigt har jeg helt måtte opgive at sidde på mit specialekontor for tiden, da det er et gammelt, støvet bibliotek uden mulighed for at åbne vinduerne – det er ganske enkelt ikke muligt at overleve på 1. salen i den bygning lige nu.
Så jeg sidder hjemme – hvor jeg som bonus slipper for at betale 25 kr. for en kop kaffe ;)

Kjole: H&M -.- Sandaler: Jimmy Choo for H&M -.- Tørklæde: Oscar de la Renta -.- Armbånd: fra Ebay -.- Solbriller: Tom Ford

Den perfekte sommerkjole

sommerkjole

Jeg har længe været på jagt efter en lang, hvid sommerkjole – ja jeg har endda lavet en fin collage med mulige kjoler – der var dog ingen af dem, der lige var helt præcist dét, jeg søgte efter.

I sidste uge i Zara faldt jeg over denne fantastisk fine sag, som jeg har haft med hjem på prøve.

Jeg er vild med den hæklede overdel og de blafrende skørter (den er altså ikke helt så boho-hippie, som det ser ud til på billedet) – så den bliver herhjemme, nu mangler jeg bare en stor stråhat, solskin og idylliske sandstrande for at gøre billedet helt perfekt (i virkeligheden, så sidder jeg dag efter dag låst inde på en støvet læsesal og aner ikke, om det er solskin eller regn – men drømme har man jo lov at have :D )  -alternativt vil jeg give den lidt kant ved at tilføje en læderjakke og et par gladiatorsandaler, så det ikke bliver alt for pussenussepænt.

Selvudløser gone terribly wrong…

180510

Jeg er ikke altid helt gode venner med den selvudløser, hvilket billedet vist er et tydeligt bevis på :mrgreen:

I dag har jeg været i comfyoutfit med løs kjole, lun cardigan og blødt tørklæde – selvom solen rent faktisk kiggede frem i dag, så er jeg vist mentalt stadigt i vintermode og kunne godt have brugt en hel dag under dynen med chokolade og gode film.

Det må der laves om på i morgen – det skal være slut, slut SLUT med kulde og regn nu – i morgen må jeg ud i solen og nyde foråret!


Kjole: American Vintage -.- Cardigan: Zara -.- Tørklæde: Jimmy Choo for H&M -.- Sko: Lanvin

Gå nu væk sne!

040210

Jeg er simpelthen SÅ træt af sne – og alt for klar til forår, sol, sommer og varmt vejr!

Jeg hader at skulle tænke praktisk, når jeg står foran garderobeskabet om morgenen, og de sidste mange dage har mit fodtøj været et par flade forede støvler fra Shoe Biz, som ganske vist er dejligt lune og gode i glat og sjappet vejr – men til gengæld ikke tilføjer ret meget labert til mit outfit.

I dag vovede jeg pelsen og hoppede i et par slim læder Converse (som jeg har købt af søde Lotte), men det kan så absolut ikke anbefales, så indtil videre holder jeg mig til de gode gamle Shoe Biz.

Jeans: Superfine -.- Bluse: American Vintage -.- Cardigan: Kashmir fra Zara -.- Tørklæde: Jimmy Choo for H&M -.- Støvler: Converse Slim

Sikke en voldsom trængsel og alarm…

141209

Selvom det trods alt ikke har været slemt, som man kunne frygte, så har klimatopmødet og de medfølgende aktivister trods alt skabt en del uro her på det ellers så fredelige Østerbro.

Der er stort set udrykning konstant med store pansrede mandskabsvogne og i går kulminerede det helt i nærheden af vores lejlighed.

I dag var det dog stille og roligt, så vi trodsede kulden og var ude at kigge på juletræ til stor glæde for Trutten, som synes, det er et helt fantastisk koncept.

Så mit outfit i dag står vist mest i varmens tegn – for hold da op, hvor er det koldt udenfor!

Cardigan: Zara -.- Jeans, Acne -.- T-shirt: James Perse -.- Tørklæde: James Choo by H&M-.- Støvler: Shoebiz